Så er vi der igjen. Advent og førjulstid. Julehøytida er snart her. Kanskje gleder du deg til å være sammen med familie eller venner, kanskje er julehøytida mest lange dager. Mange deltar i å skape gode rom som åpner himmelen for oss i disse førjulsukene: Konserter, gudstjenester, ulike samlinger hvor vi kan være sammen. Vi trenger disse fellesskapene, takk til alle som er med og skaper dem!
Et rom som ikke fantes, står sentralt i juleevangeliet. Josef og Maria måtte ty til et nokså sjabert husvære da de etter flere dagers vandring kom fram til Betlehem. Herberger og andre overnattingssteder var fulle. «Det var ikke husrom for dem» forteller Lukasevangeliet. Et fattigslig tak over hodet, der hvor dyrene holdt til. Dyrenes matfat blei brukt som babyseng. Det var ingen rom ledige for dem. Få av oss har opplevd så enkle forhold, og i vår rike del av verden er dette fjernt og utenkelig for oss.
Det er en dypere betydning i at det ble slik: Gjennom Jesus sitt liv på jorden vever Gud seg én gang til inn i menneskenes historie, inn i menneskenes verden. Jesus skaper et rom for oss alle. Fredsfyrsten valgte ikke prakten og de rike: han valgte det vanlige, utsatte, sårbare. Han kom til de små og vergeløse. I kjærlighet til menneskene finner Gud sitt rom i verden. Gud skapte et rom for oss alle. Ingen er så langt nede at de skal kunne si «det er ikke rom for meg i fortellingen om Jesus». Ingen er så langt nede at ikke Jesus har vært der før.
«Det skjedde i de dager», leser vi i juleevangeliet. Det skjer også i våre dager, når fortellinga om Frelseren, om Gud, blir levende for oss. Det skjer i våre dager, når vi slipper Jesus inn i våre livsrom og hjerterom. Han kommer med trøst og håp, nåde og fred. Til oss akkurat slik vi er, slik vi er og har det. Himmelen er åpen.
Fra våre hjerterom stiger lovsangen, den lavmælte, rustne, eller den klokkeklare, sterke. Sangen fra oss som tror og tviler, elsker og ber. Gud skaper lovsangens rom i oss. Velsignet jul!
Vi ser deg, Herre Jesus,
som en av jordens små.
Din fødsel er et under
vi aldri kan forstå.
Men i et evig lovsangskor
forenes alle slekter.
Vi ser deg, barn, og tror!
Ditt komme, Herre Jesus,
forvandler jordens natt
og bringer lys til mange
som føler seg forlatt.
Hjelp oss å gå i dine spor!
La verden se din godhet
igjennom dem som tror!
(Svein Ellingsen)
-----------------------------------
Dellie vihth advente jïh biejjieh jåvli åvtelen. Jåvlh båetiemisnie. Mejtie datne vuertieminie dov fuelhkine ektine vuj voelpigujmie ektine årrodh. Jallh mejtie jåvlh dutnjien duesmies biejjieh leah. Jïjnjesh sijhtieh biejjide jåvli åvtelen bueriedidh guktie elmie rihpesåvva: konserth, gyrhkesjimmieh jïh ovmessie tjåanghkoeh gusnie maehtebe ektesne årrodh. Dagkerh tjåanghkoeh hijven mijjese. Gijhtebe gaajhkesidie gïeh dejtie mijjese darjoeh!
Gåetie-luhpie mij ij lij, jåvle-vaentjielisnie vihkele lea. Josef jïh Maarja tjoerigan nåake gåetie-sæjjan tjaangedh gosse gellie biejjieh fealadamme aerebe Betlehemmese böötigan. Ij lij naan sijjie guessiegåetesne jallh jeatjah gåetine. «Ij naan gåetie-luhpie» Lukasen vaentjele soptseste. Desnie ajve rehpie gusnie kreekh årroeminie. Gosse maana reakadi, dellie dam kreeki suejnie-sæjjan bïejigan. Idtji naan sijjie Josefasse jïh Maarjese. Eah jïjnjesh mijjeste dagkerh nåake gåetie-luhpiem åtneme. Mijjieh gïeh ræjhkoes laantesne årroeminie, ibie guarkah guktie dejpeli lij.
Jupmelen åssjalommesh naemhtie leah: Jeesusen gielhtie Jupmele mijjine aktani, almetji jielieminie jïh veartaninie aktani. Jeesuse sijjiem gaajhkesidie dorje. Raeffien åejvie idtji vaarenes jïh buejkies almetjidie veeljh: sïejme almetjidie badth veelji, dejtie gïeh giefie jïh hiejjies leah. Viesjies almetji gåajkoe bööti, dej gåajkoe gïeh faamohth leah. Juktie Jupmele almetjidie eahtsa, sijjiem jïjtsasse mijjen luvnie dorje jïh sijjiem gaajhkesidie dorje. Ij gie dan viesjies leah guktie maahta jiehtedh «ij naan sijjie munnjien» gosse gåvla saerniem Jeesusen bïjre. Ij gie dan viesjie leah guktie Jeesuse ij viesjebe orreme.
«Dej beeli ...», jåvle-vaentjielisnie lohkebe. Jeesuse daelie aaj båata jis sijjiem åådtje mijjen luvnie jïh mijjen vaajmoej sïsnie. Soelkehtassine jïh håhkojne, aarmojne jïh raeffine båata. Mijjen gåajkoe båata seammasadth guktie libie jïh guktie mijjen luvnie lea. Elmie rïhpeldahkesne.
Mijjen vaajmojste heevehtimmie lokngese jalhts jallan govloe jïh gosse gïele sarkoes jïh gosse gïele jåalkas jïh tjïelke lea. Laavlobe, mijjieh gïeh jaehkebe jïh jueriedibie, iehtsebe jïh rohkelibie. Jupmele heevehtimmien sijjiem mijjesne sjugnede. Buerie-sjugniedimmien jåvlh!
Datnem, Åejvie Jeesusem, vuejnebe
goh aktem eatnemen unniemistie.
Dov reakadimmien åavtoem
ibie gåessie gænnah guarkah.
Ihkuven laavlomisnie
gaajhkh boelvh aktanieh.
Datnem vuejnebe jïh jaehkebe.
Dov båeteme, Åejvie Jeesuse,
veartenen jïjjem jeatjahtahta
jïh tjoevkem jïjnjesidie buakta
gïeh oktegh domtoeh.
Viehkehth mijjem datnem dåeriedidh!
Baajh veartenen almetjidie dov buerievoetem vuejnedh
gosse jaahkoeladtjidie vuartasjieh!*
(Svein Ellingsen. *Iij leah jarkoestaæjja laavlomem sjïehtesjamme guktie maehtebe daam laavlodh)
Herborg Finnset
Nidaros biskop/Nidarosen bïspe