Billetter koster kr 300,- og kan forhåndskjøpes ved å trykke her: DRAUMKVEDET 2024
Draumkvedet representerer det betydeligste og mest særpregede av alle våre middelalderdikt- og viser. Her hører vi fortellingen om Olav Åsteson, som sov fra julaften til trettendedag jul, og som i syner så og opplevde en ferd til både dødsriket og til himmelen. Diktet har paralleller i mange visjonsdikt fra 1200-tallet, men har en selvstendig utforming og er Norges eneste visjonsdikt. I veldige bilder rulles sjelenes skjebne etter døden opp for oss, dommens dag – og i et lite glimt, den himmelske salighet.
De gamle folkevisene holdt på å bli glemt da innsamlingen begynte i midten av 1800-tallet. Mange av visene er derfor bare bevart i fragmenter. Draumkvedet slik vi kjenner det nå er et resultat av Moltke Moes restaureringsarbeid fra1890-årene hvor bruddstykker fra ulike kilder ble satt sammen til en utgave på 52 vers.
Øyonn Groven Myren har i over 30 år sunget Draumkvedet, alene og i mange ulike konstellasjoner. Hun synger balladen etter den vakre og originale teksten etter Maren Ramskeid, som kan leses i sin helhet under her. Melodiene har hun i hovedsak hjemmefra, samt at hun også bruker en vakker og lite kjent Draumkvede-tone fra Kviteseid.
Konserten arrangeres av Storetveit menighet med støtte fra Bergen kommune.
Tekst etter Magnus Bostrup Landstads originalnedskrift fra sist på 1840-talet, etter kvedaren Maren Olsdotter Ramskeid fra Kviteseid i vest-Telekmark
Olaf han va i Voxtern[i]
han va som ein Silljuronne
Far aa Mor dei ont en væl
ifra en tala konne.
Olaf han va i Voxtern
han va som ein Seljuteine
Faer aa Moir dei ont ho væl
fraa en kom i denni Heimen.
*
Han la sæg ne om Joleftansqvællen
den stærkan Svevnen fæk
han vakna inkje før om Trettandagjen
daa Folkje i Kjyrkjun gjæk
– Aa dæ va Olaf Aaknesonen
som sovi hæve saa længje
Han vakna kje før om Trettandagjen
daa Solli ran i Li
Idag vil æg te Kjyrkjune
fortællje vil æg Draumo mi.
Han vakna kje før om Trettandagjen
daa Soli ran i Lii
daa salar han ut fljotan Folen[ii]
aa la paa dei forgjylte Milir.
*
No stænde du før Altraren
aa læg ut Texten din
saa stænde æg i Kjyrkjedynni
fortællje vil æg Draumen min.
Fyst va æg i Uttexti[iii]
æg for ivi Dyrering[iv]
sonde va mi Skarlakens kaape
aa Neglan a kvor min Fing
– For Maanen skjine
aa Vægjene fadde saa vie
Saa va æg i Uttexti
æg for ivi Dyretraa
sonde va mi Skarlakens kaape
aa Neglan a kvor mi Taa.
Aa Gjeddarbroi[v] den æ vond
aa inkje go aa gange
Bekkjune bite aa Ormane sting
aa Stutæne stænd aa stangar.
Æg hæv gjængje Voxmyren
dæ hæv kje stai mæg nokon Grund,
No hæv æg gjængje Gjeddarbroi
mæ rapa Mod i Mun.[vi]
*
Sæl æ dei i Foesheimen
den Fattike gjæve Skor
han tar no inkje bærføtte gange
paa kvasse Heklemoe.
Aa sæl æ dæn i Foesheimen
dæn Fattige gjæve Rug
han tar inkje somloug vera
paa hoge Gjeddar Bru.
Aa sæl saa æ en i Foesheimen
den Fattike gjæve Kaan
han tar inkje ræddas paa Gjeddarbroi
fe kvæsse Stute Hòn
Sæl æ dei i Føesheimen
den Fattike gjæve Brau
han tar inkje ræddas i andre Heimen
fe lie noko Nau.
Sæl æ den i Føesheimen
den Fattike gjæve Klæi
han tar inkje ræddas i annen Heimen
anten for Spot hel Hæ’i[vii].
*
Saa tok æg paa ei Vetters Ti
alt paa mi Høgre Haand
saa saag æg ne te Paradiis
der lyser ivi vie Laand.
Saa saag æg mæg te Paradiis
dæ mone mæg inkje bære hænde
der kjænde æg atte Gudmo mi
mæ røde Gul paa Hænde
Saa saag æg atte Gudmo mi
dæ mone mæg kje bete gange:
reis du dæg te Broksvalin
fe der sko Domen stande.
*
Saa mødte æg Mannen,
aa Kaapa den va Blo
han bar eit Barn onde sin Arm
i Jori han gjek te Knæ
– I Broksvalin dær sko
Domen stande
Saa møte æg ein Man,
Kaapa den va af Bly
dæ va honoms arme Sjæl i denne Heimen va trong i dyre Ti
Der saag æg dei Ormane tvei
dei hoggje kvorare i Kjæfte
aa dæ va Syskjenboni i denni Heimen
dei mone kvorare ægte.
Der kom Færi norate
dæ tottes æg væra værst
fyry rei Grutte Graaskjæggje[viii]
han rei paa svartan Hest.
*
Saa kom den Færi sonnate
dæ tottes mæg væra bedst
fyry rei sancte Saale-Mechael
aa næste Jesum Christ.
Saa kom den Færi sonnate
ho tosse me væra traa
aa fyry rei St. Saale Mechael
aa Luren onde Armen laag.
Dæ va St Saale Mechael[ix]
han blæs i Luren den lange
aa no sko alle Synde-Sjæline
fram fe Domen stande.
Men daa skolv alle Synde-Sjæline
som Aaspelauv for Vinde
aa kvor den, kvor den Sjæl der va
dei gret for Syndine sine.
Og det var St. sále Mikkjel
han vóg med skálevigt
sá vóg han alle syndesjælene
hen til Jesum Krist.
