"Vi er tre danske studenter, som hedder Maria, Emma og Maja. Vi ankom til Vestnorge d. 9/7, hvor vi blevet taget meget godt imod af Provst Mari Saltkjel.
Under vores praksis har vi haft arbejdsplads på kirkekontoret i Stryn, hvor vi har nydt at være sammen med de ansatte i kirken. Vi har lært meget om det at være præst, og fået kendskab til nogle af de arbejdsopgaver en præst kan have.
Under vores Praksis startede vi den første uge med at følge Hege Høibye, hvilket var en rigtig god start. Den første uge brugte vi meget tid på at lære det norske sprog, kultur og kirkekulturen. Vi mødte nogle af kontorets ansatte den uge, hvor alle tog meget godt imod os. Vi har også været på Malakoff, hvor vi fungerede som festivals præster. Vi arbejdede sammen med Kaare Michael Christoffersen, og fik et rigtig godt samarbejde med ham. Det var sjovt at møde festivalgæsterne, og vi oplevede, at gæsterne havde mange forskellige spørgsmål og henvendelser til os. Derudover har vi arbejdet med Henny Koppen, hvor vi prædikede til gudstjenester, dåbsgudstjenester og fejret d. 29 juli, hvor Olsok markeres i Kirken og helgenfejringen af Olav den hellige.
Undervejs i vores praktik har vi haft en tæt kontakt med Provst Mari Saltkjel, som altid har været til stor hjælp og taget rigtig godt imod os.
Vi er meget taknemmelige for at have haft en måned sammen alle dem, som vi har mødt på vores vej. De har givet gode råd til os, om alt fra salmevalg til gode vandreture. Norge er et fantastisk smukt land. Naturen er helt utrolig. At have været i praksis i Norge, har været en meget berigende oplevelse. Vi er bestemt ikke færdige med at være præster i Norge. Vi har sagt på gensyn til kirkens ansatte, og glæder os meget til at komme tilbage til både ansatte og menighed."